Shopping i Egypten

Keramik, krydderier, håndsyede beduinkjoler, guld, sølv, papyrusmaterialer, parfumeessenser, vandpiber, snabelsko, flasker med farvet ørkensand, tæpper, kurve, kalotter og kopier af gudestatuer og andre oldtidslevn. Alt dette – og mere til – kan købes i Egypten.

Shopping i Egypten byder både på moderne handelsstrøg, eksotiske basarer og de sædvanlige souvenirbutikker. Når det gælder om at indsnuse den ægte egyptiske handelsstemning, er basarerne at foretrække, og de findes overalt i både små og store byer. Her skulle der være gode chancer for at gøre et godt køb, men hold dig ikke tilbage med at prutte om prisen.

Papyrus
Bemalede papyrus med kendte motiver fra faraoernes tid er en af Egyptens absolutte specialiteter. Kvaliteten varier meget, og man kan få alt fra smagløse maskinproduktioner til fine håndmalede reproduktioner.
Parfume
Specielt kvindelige turister bør ikke snyde sig selv for et besøg på et parfumeinstitut. Her står hundredvis af parfumeessenser står linet op – parat til, at kunderne kan blande deres helt egen personlige duft – eller et kendt parfumemærke. Mange af sælgerne forsøger at fortælle kunderne, at kendte, franske modehuse henter sine parfumeolier og essenser netop hos dem. Det skal man nok tage med et gran salt.

Alabast
Det finkornede marmorerede materiale blev også brugt i et gamle Egypten. I dag kan man købe vaser, figurer, askebægre og meget andet i alabast. Det fås både i maskinproducerede versioner og de langt flottere, og dyrere, håndlavede.

Vandpiber (shishas)
Vandpiber findes i alle farver og prislejer. Som med mange andre varer skal man sørge for at styre uden om den dårlige kvalitet, som der desværre er en del af på markedet. Hvis man vil være sikker på at finde en vandpibe af god kvalitet, skal man gå ind i en ægte sishabutik, og forhandle en god pris over en kop te.

Vandpibe, Shisha i Egypten
Sælgerne i Egypten kan være meget påtrængende, når der er udsigt til at få fingre i turisternes penge. I basarerne vil de ivrige sælgere gøre alt for at lokke turisterne ind i netop deres butik. Også ved de store attraktioner kan det være svært at være i fred for handelsglade lokale. Hvis man ønsker at studere pyramiderne i ro og mag, så afvis med et venligt smil.