Golf i Egypten

Egypten har efterhånden fået et bredt udbud af golfbaner rundt omkring i landet. I smukke omgivelser af hav, bjerge og ørken, kan spillere på alle niveauer få en god golfoplevelse på moderne baner.

Egypten er den perfekte destination, hvis man ønsker at kombinere golfspil med bade- og kulturferie, og på grund af vejrforholdene, kan der spilles golf året rundt. I vinterhalvåret ligger dagstemperaturerne på 15-20 grader, og der falder kun lidt regn. Her følger en kort beskrivelse af Egyptens golfudbud.

Royal Valley Golf Club – Luxor
Denne bane ligger mellem ørkenen og Nildalen. Fire forskellige tees gør det muligt for golfspillere med alle handikaps at udfordres i den sværhedsgrad som ønskes. De første 9 huller byder på mange vandforhindringer, bunkers og brede fairways, hvor den sidste del er mere udfordrende med smallere fairways.

Cascades Golf Resort – Soma Bay
40 kilometer syd for Hurghada ligger denne bane, der er designet af den forhenværende professionelle golfspiller fra Sydafrika, Gary Player. Cascades er en 18-hullers bane på, hvor der kan spilles par 72 helt ud til Rødehavet. Banen giver et udfordrende spil i kuperet terræn, med 70 bunkers, små åer og store kunstige søer. Vinden blæser næsten konstant fra nord, hvilket er taget i betragtning ved udførelsen af banen. Det gør dog også banen til en lige lovlig stor mundfuld for begyndere, der vil have mere glæde af 9-hullers banen.

Steignberger Golf Resort – El Gouna
Omkring 25 kilometer nord for Hurghada, ligger denne afvekslende 18-hullers bane, der udfordrer spillere med alle golfhandikaps. Den ligger utroligt smukt i ørkenen mellem turkisblå laguner og med udsigt til både Rødehavet og De Røde Bjerge.

Makadi Golf Ressort – Makadi Bay
Ved Makadi Bay ligger den nyåbnede (2008) 18-hullersbanen i. Mesterskabsbanen er designet af John Sanford, og den er med sine 6880 meter Egypten længste. Banen har 6 forskellige tees og en 9-hullers bane med par 27.

Mövenpick Jolie Ville Golf & Resort – Sharma el-Sheik
5 kilometer fra Sharm el-Sheik lufthavn ligger en ikke alt for svær 18-hullers bane, med vandforhindringer ved hele 14 huller. Samtidig med golfspillet kan fugleinteresserede nyde områdets mange trækfugle, der tæller 15 forskellige arter.

Kairo har fem golfbaner, alle i smukke omgivelser med udsigt til pyramiderne på en klar dag. Pyramids Golf Club siges at være Egyptens mest udfordrende 18-hullers bane. Banen har i alt 36 huller og er under udvidelse. Den ligger midt i ørkenen, men kun 30 minutters kørsel fra den internationale lufthavn.

Sporting Club Golf Course – Alexandria
Alexandria er Egyptens anden største by efter Kairo, og er kendt for sin middelhavsstemning. Banen er 18-hullers, par 70 med mange træer og smalle fairways.